lørdag den 30. april 2011

Første uge i feltet

Så er første uge i feltet overstået. Vi har været i klub Nør i Randers

Synes vi har fået en masse gode samtaler med de unge og personalet. Især vores interviews har givet en masse at arbejde videre med og en masse stof til eftertanke.

Næste uge skal vi til Auning i en ungdomsklub der. Bliver spændende at se forskelle og ligheder imellem de to klubber.

Vi overvejer om vi vil bruge spørgeskemaer for at få de unges baggrund i en undersøgelse.

tirsdag den 19. april 2011

for forståelse

min for forståelse af området omkring Nørrevangsskolen går meget på at jeg selv har boet i området i en periode, og det har efterladt et indtryk på mig at det ikke er familier med store ressourcer der boer i dette kvarter. Der er mange indvandre familier i området og de kommer fra forskellige steder af verdenen.

hvad angår Auning har jeg det indtryk at der ikke specielt mange men dog stadig nogen indvandre i byen, og da det er en lille by virker det lidt som om at alle kender alle. så vidt jeg har forstået er det specielt omkring et kvartet der hedder centervej der boer flest med anden etnisk baggrund end dansk.

mandag den 18. april 2011

Min forforståelse af nydanskere er at de kæmper meget med identitetsdannelse. Hvem er de? Hvor hører de til? Er de danskere? Eller en anden nationalitet? Udover at skulle lære dansk skal de også lære deres forældres modersmål for at have bindeleddet til deres families rødder. Samtidig er debatten i Danmark blevet skinger forstået på den måde at siden 2001, har VKOs yndlingsoffer været nydanskere. Derfor er der kommet så mange stramninger for der ikke skal komme nye nationaliteter til landet.

Jeg tror de fleste nydanskere egentlig er interesseret i at være en del af det danske samfund. Men kan fx være svært at melde sig ud af en Gellerup bande, der anser det at have interesse for Danmark som forræderi. Og kan jeg egentlig godt forstå at den tanke kommer op. Hvorfor have sympati for Danmark når Danmark ikke er indstillet på at have tolerance for sådan en som dig?

En forforståelse!

Igennem min opvækst har jeg ikke stødt på mange af anden etnisk baggrund.. Ihvertifald ikke mange jeg kan huske! Og som sådan har det så heller ikke fyldt meget i min verden, jeg har så og sige ikke tænkt over det, skabt en forforståelse af hvad det vil sige at være af anden oprindelse end Dansk!
Da jeg så blev 18 år og gammel nok til at flytte hjemmefra, kom mit møde med den store verden. Jeg var flyttet til en større by, hvor der boede masser af mennesker med en anden etnisk baggrund. Jeg var faktisk så heldig at flytte oven på en købmand af tyrkisk baggrund som havde sin egen lille kiosk. Flink mand som jeg nød at have boende under mig. I denne storby var det meget forskelligt hvordan de unge med anden etnisk baggrund grupperet sig og hvordan deres opførelses var, præsis ligesom det var med de dansk unge. Der var dem der rendte rund og lavede ballade, og som gerne ville lægge sig i kamp mod dem der var anderledes end dem. (igen, dem havde vi også med dansk baggrund!) Og så var der dem som fredeligt levede deres liv.. Jeg har faktisk kun en gang haft et ubehageligt møde med en gruppe unge med anden etnisk , det var i vores hovedstad og ved at være midnat.. Der fik jeg lov til at se hvordan en gruppe mør bankede en anden ung med anden etnicitet end dem! Det var et væmmeligt syn! Men igen ikke værre end jeg har set hvordan danske fyre har smadret hinanden!

Min forforståelse må nok siges at være neutral, nok mest fordi jeg ikke har set noget der skiller sig synderligt ud! Jeg har set et bedt udsnit af mennesker med anden etnisk baggrund, og kan ikke finde dem anderledes end dem der nu engang er født i Danmark i flere generationer. Vi er simpelthen alle mennesker!

torsdag den 14. april 2011

Projekt design:

Vi har tænkt os at undersøge inklusion og eksklusion blandt anden etnisk unge i Danmark!Vi har en institution i henholdvis Randers og Auning hvor vi tager ud og undersøger (laver interview, blandt unge og deres leder samt observere deres samspil og deres individualitet).

Vi vil kigge på sammenhæng mellem opvækst- og livsvilkår ud fra et individuelt, institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv. Vi vil kigge på hvad kulturforskelle kan være og hvordan de evt. kommer til udtryk.

Vi vil undersøge hvilke fordomme der måtte være om de unge og hvordan disse evt. kommer til udtryk i deres samspil, både overfor voksne og hinanden imellem.

Vi vil bruge Bourdieu´s teori omkring habitus og kapital ud fra deres levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation, køn m.v.

Problem formulering:
Bliver unge med anden etnisk baggrund ekskluderet fra fællesskabet i deres klub liv?
- Og hvis, hvordan kommer dette da til udtryk.
- Og hvilke tiltag bliver der gjort for at de tilbud er i stand til at inkludere alle?

torsdag den 7. april 2011

Referat af filmen 6 unge nydanskere fra Gellerup ved Aarhus og 6 unge danskere fra Vejlgaard ved Aalborg mødes i et sommerhus. Begge grupper har en masse fordomme imod hinanden og derfor bliver der arrangeret en tur, hvor de 2 grupper skal mødes og tale med hinanden. Da de kommer frem og får sat sig ned kan man nemt se grupperingerne. De har svært ved at bryde isen. Der er en Gellerup dreng, der vælger at gå over til danskerne for at sige hej. Danskerne hilser igen men straks efter stopper alt kommunikation og nydanskeren bliver ignoreret efterfølgende. Nydanskerne udtaler at de har et identitetsproblem. Det kan være svært for dem at finde ud af om de er araber eller dansker. Flere af dem har været på kant med loven. Den person der følger disse drenge er pædagog studerende og har selv været på kant med loven men har lagt det bag sig. Flere af dem udtaler at, hvis man er mønster bryder og begynder at blive integreret i Danmark så bliver man anset som forræder. I løbet af weekenden kommer der flere konflikter og diskussioner. Blandt andet om dobbeltmorale. Danskerne mener ikke at der er forskel på at en nydansker begynder at komme sammen med en dansk pige og at en dansk dreng begynder at komme sammen med en nydansk pige. Dette standpunkt er nydanskerne uenige i. En af danskernes pædagoger lader sig provokere af en af nydanskerne og svarer igen. Dette sætter gang i en stor diskussion, hvor der skal et krisemøde til for at løse det problem. I løbet af diskussionerne dannes der en fælles forståelse. Danskerne finder fx ud af at nydanskerne ofte er behagelige at tale med og man ikke skal frygte og undgå dem. Nydanskerne finder ud af at danske unge også kan have svært ved at finde et job som dem selv og at det at være dansk ung ikke altid er lige nemt. Pædagogerne sætter de to grupper til at lave samarbejdsøvelser og fysiske aktiviteter for at få de 2 grupper til at tale mere med hinanden og for adspredelse. Den sidste aften inden drengene tager hjem har de en poker aften på eget initiativ. Den gode stemning breder sig i huset. Men den sidste dag kommer nogle af nydanskerne op at skændes og er tæt på at komme op at slås. Størsteparten af hver gruppe mener at weekenden har været brugbar og at den anden gruppe ikke er så slem som de havde en for forståelse for inden mødet