Ekskludere tilbud til unge med anden etnisk baggrund, dem fra resten af samfundet? og er de tilbud, i stand til at inkludere?
torsdag den 7. april 2011
Referat af filmen 6 unge nydanskere fra Gellerup ved Aarhus og 6 unge danskere fra Vejlgaard ved Aalborg mødes i et sommerhus. Begge grupper har en masse fordomme imod hinanden og derfor bliver der arrangeret en tur, hvor de 2 grupper skal mødes og tale med hinanden. Da de kommer frem og får sat sig ned kan man nemt se grupperingerne. De har svært ved at bryde isen. Der er en Gellerup dreng, der vælger at gå over til danskerne for at sige hej. Danskerne hilser igen men straks efter stopper alt kommunikation og nydanskeren bliver ignoreret efterfølgende. Nydanskerne udtaler at de har et identitetsproblem. Det kan være svært for dem at finde ud af om de er araber eller dansker. Flere af dem har været på kant med loven. Den person der følger disse drenge er pædagog studerende og har selv været på kant med loven men har lagt det bag sig. Flere af dem udtaler at, hvis man er mønster bryder og begynder at blive integreret i Danmark så bliver man anset som forræder. I løbet af weekenden kommer der flere konflikter og diskussioner. Blandt andet om dobbeltmorale. Danskerne mener ikke at der er forskel på at en nydansker begynder at komme sammen med en dansk pige og at en dansk dreng begynder at komme sammen med en nydansk pige. Dette standpunkt er nydanskerne uenige i. En af danskernes pædagoger lader sig provokere af en af nydanskerne og svarer igen. Dette sætter gang i en stor diskussion, hvor der skal et krisemøde til for at løse det problem. I løbet af diskussionerne dannes der en fælles forståelse. Danskerne finder fx ud af at nydanskerne ofte er behagelige at tale med og man ikke skal frygte og undgå dem. Nydanskerne finder ud af at danske unge også kan have svært ved at finde et job som dem selv og at det at være dansk ung ikke altid er lige nemt. Pædagogerne sætter de to grupper til at lave samarbejdsøvelser og fysiske aktiviteter for at få de 2 grupper til at tale mere med hinanden og for adspredelse. Den sidste aften inden drengene tager hjem har de en poker aften på eget initiativ. Den gode stemning breder sig i huset. Men den sidste dag kommer nogle af nydanskerne op at skændes og er tæt på at komme op at slås. Størsteparten af hver gruppe mener at weekenden har været brugbar og at den anden gruppe ikke er så slem som de havde en for forståelse for inden mødet
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar