Bourdieu

Omdrejningspunktet for Bourdieu er forståelsen af samfundet som et socialt rum. I udgangspunktet indeholder dette begreb en bestræbelse på at indfange det forhold, at samfundet er flerdimensionelt, det er rumligt, frem for endimensionelt og fladt. Samfundsmæssige hierarkier er dermed ikke entydige og lineære, men udfolder sig i flere forskellige planer. Ifølge Bourdieu er placeringen i det sociale rum bestemt ved sammensætningen af flere former for kapital, hvoraf økonomisk kapital og kulturel kapital er de væsentligste. Placeringen bestemmes da dels af den samlede mængde af kapital, del af den relative sammensætning af kapital.

Det sociale rum kan inddeles i felter. Et felt kan beskrives som et afgrænset relativt autonomt udsnit af det sociale rum, der i en vis forstand kan opfattes som et socialt mikrokosmos, inden for for det større sociale rum. At et felt er et socialt mikrokosmos betyder, at også felter indeholder hierarkier, og at de differentierede i forhold til kapitalformer. De kapitalformer, som er gyldige i et felt, kan imidlertid adskille sig fra de kapitalformer, som er samfundsmæssigt anerkendt. Det betyder, at der inden for feltet kan være en relativ stabil konsensus om at værdisætte kapital, som uden for feltet kan være værdiløs. Samtidig er feltet en arena for sociale konflikter. Det, som står på spil i et felt, er altid en form for kamp om symbolsk anerkendelse. Det betyder, at der konstant inden for et felt foregår en kamp eller et spil om, hvad der skal anerkendes som gyldig kapital. På den måde er feltet et mikrokosmos, der afspejler og påvirkes af de magt og definitionskampe, som foregår i det omgivende samfund.

Agentens placering i det sociale rum og i felterne er altså bestemt ved forskellige former for kapital. Bourdieu opererer med fire grundlæggende former for kapital: Økonomisk kapital, kulturel kapital, social kapital og symbolsk kapital. Begrebet økonomisk kapital omfatter penge og materielle besiddelser. Kulturel kapital er et mangefacettet begreb. Agenten har meget kulturel kapital, hvis han mestrer de kulturelle koder, der er gældende for et samfund. Kulturel kapital kan have en helt konkret fremtrædelsesform. Der kan være tale om et eksamenspapir fra en uddannelse. (dette kan også være uddannelses kapital som er en underkategori af kulturel kapital). Der kan også være tale om en viden om finkultur, politik, kunst, musik, arkitektur osv. I det hele taget kan informationer opfattes som en særlig type af kulturel kapital. Det kan også have en mere kropslig udfoldelse. Dvs. hvis agenten ved hvordan der skal bevæge sig, spise eller tale på indikerer at personen har kulturel kapital. Dette er også kaldet almen dannelse. Den sociale kapital omhandler størrelsen af agentens sociale netværk og mængden af forbindelser, venner og bekendte. Den sociale kapital kan omsættes til økonomisk kapital. Det sker for eksempel ved, at agenten benytter sit netværk til at skaffe sig et nyt job, eller til at avancere fra en lavere stilling til en højere stilling inden for en arbejdsplads. Symbolsk kapital er et mere diffust begreb, der som en form metabegreb går på tværs af andre kapitalbegreber. Man kan sige at mængden af symbolsk kapital udtrykker graden af samfundsmæssig anerkendelse og accept. En agent har meget symbolsk kapital, hvis der i et samfund er enighed om i høj grad at værdsætte den pågældende agent. Denne anerkendelse kan igen skyldes rigdom, uddannelse eller kulturel forfinethed. Andre former for kapital (økonomisk, kulturelt, socialt) kan altså fungere som symbolsk kapital, i det omfang disse kapitaler er i høj kurs og dermed fører til samfundsmæssig anerkendelse.

Begrebet habitus står helt centralt hos Bourdieu. Bourdieu definerer habitus som ”et system af varige og overførbare dispositioner, der integrerer alle forudgående erfaringer; og fungerer som en opfattelses-, vurderings og handlingsmatrix.” Habitus er altså et begreb, der forsøger at indfange de uendeligt mange og ofte upåagtede og tavse prægninger, en agent er udsat igennem sin livshistorie. Her er barndomshjemmet naturligvis centralt. Man kan sige at habitus repræsenterer internaliseringen af de sædvaner, skikke og fremgangsmåder, der findes i en agents livsmiljø. Dermed er habitus udtryk for en praktisk sans, der svarer til agentens livsvilkår. Der er imidlertid ikke i første omgang tale om intellektuel, refleksiv viden eller om rationelle og intentionelle kalkulationer. Snarere er der tale om nogle erhvervede dispositioner, en somatiseret og kropsliggjort viden, der passer til livsbetingelserne; en form for indgroet, kropslig praktisk sans. Modsætningen mellem krop og intellekt er derfor ikke nogen hensigtsmæssigt udgangspunkt for at forstå habitus- begrebet. Habitus er på en gang krop og intellekt – og så alligevel ingen af delene.

Kilde "de vilde unge i Aalborg øst"

Gruppearbejde - tirsdag d. 17 maj.

Hvilken betydning har køn, alder, social baggrund og etiske værdier for pædagogens faglige identitet?
- Vi har valgt at tage en mandlig pædagog i et klubtilbud for 13-18 årige med en procent del på 50 af anden etnisk baggrund!For ham har det stor betydning. I kraft af hans køn (mand), alder (over de 40), hans sociale baggrund (er opvokset i sydøst europæisk land) og de holdninger han medbringer sig fra sit liv gør at han nemmere kan vejlede de unge i klubben!

Hvilke livsbetingelser har jeres målgruppe og hvilken betydning har dette for deres identitet og udvikling?
- Det har vi sku da ikke undersøgt! men en tæt knyttet voksen har udtalt at de lever sådan forholdsvis normalt. dog lever de fleste af de unge her jo i en ghetto. det kan påvirke dem i en retning.

Hvad er tilbudets grundlag, indhold og mål med deres pædagogiske indsats i forhold til målgruppen? - Hvad har målgruppen brug for af støtte? og hvad skal pædagogen udvikle?
- Det er at skabe relationer og give de unge et tilbud om aktivering og socialisering. Indsatsen var ved kontinuerlig dialog til voksen kontakt. Målgruppen har brug for at have det fristed som de er blevet tilbudt. Pædagogerne skal på en ikke synlig måde, igennem deres kontinuerlige dialoger med de unge, danne og hjælpe de dem hvor de er.

Hvordan oplever målgruppen de tilbud de er knyttet til? - hvad siger og oplever målgruppen? og hvad siger og oplever pædagogerne?
- Målgruppen oplever tilbuddet som værende et fristed hvor de kan hænge ud med deres venner, dog var der ikke mange der benyttede tilbuddet imens vi var i feltarbejdet. De unge sagde ikke så meget.. dem der var der, nød det jo, men det var som sagt en lille skare. De voksne sagde at det svingede meget i deltagerantal, men også at når deres klub så havde lavet en fed ting, var alle de unge hos dem.

Beskriv hvordan og i hvilken grad at målgruppen indgår i de 4 typer af arenaer for praktisk deltagelse/praksisfællesskaber (jf. figuren i dagens tekst side 316) - hvilken betydning har praksisfællesskaberne for målgruppens dannelse?
- Da vi ikke har nok kendskab til målgruppen (unge med anden etnisk baggrund) vil vi bruge bogen “de vilde unge i Aalborg øst” skrevet af Sune Qvotrup Jensen. til at beskrive de 4 typer af arenaer for praktisk deltagelse/praksisfællesskaber. i tilhørsfællesskabet er de jo en lille gruppe der typisk bliver ekskluderet af de andre. derved opnår de autonomi og danner deres egen subkultur. i værdigfællesskabet kan man se at de ikke er bundet af skolen (den opfattes som straf), det at mødes med venner og udveksle underdominerende ord giver mening for dem, da det for det første skubber det ubehagelig ved ordene væk, og er med til at danne en kultur hos dem selv. I medborgerfællesskabet oplever man de unge har fællesskab inde i klubben tiltrods for at de ikke kan overholde klubbens “Regler”. I Arbejdesfællesskabet finde man ikke det store, de er unyttige, på ingen måde selvforsøgene eller sådan.

Vi har været i en ungdomsklub i en større provinsby med over 50 procents indvandrere (B) og i en klub i en landsby i en yderkommune med ca en procent (L). Hvor der i klubben i den større provinsby bliver lagt vægt på dialogen når der er konflikthåndtering så (L) bliver der mere brugt konsekvenspædagogik. Hvis de unge laver noget forkert så bliver de sendt væk fra klubben. I (B) bliver der fortalt, hvordan klubmedarbejderne gerne vil have tingene i (L) bliver der fortalt, hvad de unge ikke må.

Når vi har spurgt til, hvordan de unge behandler møblementet og de rekvisitter de unge kan bruge i klubben får vi at vide at i den klub (L) er der blevet smadret flere ting såsom et tæppe på billiardbordet. I yderkommunen har de haft problemer med at ældre unge gerne vil stå udenfor klubben og det tiltrækker nogen af klubmedlemmerne til at stå ude ved dem. evt for at ryge men også for at stå sammen med de store drenge. En medarbejder i klubben fortalte at dette skete ofte og hun så det som et tegn på at i en lille landsby mangler de ældre unge tilbud som de kan fordrive tiden med. I (L) er noget af det eneste tilbud til de unge idrætten i hallen og å¨de nærliggende baner. Hvis de unge ikke er interessede i dette "driver" de den af i parker, på bænke i dagtilbuddene eller udenfor klubben.

I både (B) og (L) har tonen været hård. Den er meget ekspressiv maskulin i sin udtryksform. Dette gælder både de unge i mellem men også melem de unge og de ansatte kan der være smådrillerier som der tilsyneladende ikke skabes konflikter af. Det er ligesom at det er en del af dagligdagssproget og det er accepteret sålænge at sproget ikke bliver personligt.

Vi har i gruppen forsøgt os at komme ind på livet af de unge og har interviewet de voksne. De unge har for det meste reageret med mistro imod at vi tre pædagogstuderende er kommet ud for at skulle observere dem. Denne mistro har desværre gjort at det har været svært at stille , i de unges øjne, såkaldte kedelige spørgsmål. Det vi har gjort i stedet for er at prøve at gå ind i det fælles tredje med de unge for at skabe relationen. Rent etisk har vi valgt at fortælle at vi var studerende, som skulle ud at være sammen med dem pga det var en del af studiet. I (L) fik vi at vide at det ikke var nemt for udefrakommende at komme ind i deres omgangskreds som udefrakommende. (L) havde et samarbejde med andre klubber i kommunen og det var først efter et års arbejde at de kunne se resultaterne af det tætte samarbejde med en nærliggende klub at der kom positive resultater ud af det. Men ligeså snart de to nærliggende klubber skulle være sammen med en klub fra den anden ende af kommunen så kunne der nemt opstå problemer og der blev skabt en slags dem og os. For at nedbryde dette brugte gruppen argumenterne at den ene af os bor i (L) og jeg har gået i skole i (L). Ligesom for at signalere at vi var en af "deres egne". Problemet i (B) var egentlig at der ikke kom så mange unge i den periode vi var i klubben. Højst 10-15 stykker på en aften, hvor i (L) var der 50-60 stykker på den aften, der kom flest.

I (L) var der som tidligere skrevet meget få med anden etnisk baggrund end dansk og de få, der var var ofte adopteret af danske forældre. Disse unge havde det heller ikke nemt ved at komme ind i fællesskabet blandt de andre unge. For at de blev accepteret i fællesskabet skulle de opnå en status. Denne status kunne fx være at de bare var rigtig gode til fodbold. I (L), hvor sport er en af de få kulturelle tilbud, der er i byen så giver det meget status at være god til det. I henhold til Kaspers linjefag har vi spurgt indtil musikken i begge klubber. I (B) havde man DJ kursuses men i (L) var interessen for disse musikindslag ikke specielt store. Som det blev beskrevet af en medarbejder så var man en bøsserøv, hvis man som fyr gerne ville sidde og spille guitar.

For at inddrage SKB, der er Christians og mit linjefag har vi valgt at fokusere på, hvad er det ungdomsklubberne tilbyder de unge. Vi har kunnet se nogle fællesnævner såsom slik og sodavandssalg. Begge steder har vi spurgt til, hvordan det kan være at dette er tilfældet og begge steder får vi at vide at det er ligesom en del af en ungdomsklub. Både i (B) og i (L) har diskussionen været om, hvad der kunne gøres for at fremme det sundhedsfremmende. I (B) har klubben tidligere haft slush ice maskine men denne blev fjernet pga meget højt sukkerindhold. De havde også salg af frugt i deres kiosk. I (L) havde man tidligere solgt pizza og andre typer af lignende mad. Nu var man begyndt at lave hjemmelavet mad og bruge ingridienser med mindre fedt i. Den kommune som (L) ligger i har haft en frugtordning, hvor de to samarbejdende klubber delte en kasse frugt. Det frugt blev så skåret i små mundrette bidder, der så indbydende ud og det medførte at sliksalget faldt med 50 procent. Denne ordning blev så sparet væk af kommunen og det har så medfulgt at sliksalget er gået tilbage på det niveau det havde før ordningen kom til. I Begge klubber men især klubben i (B) tilbød en masse fysiske aktiviteter og kunne bruge de nærvedliggende idrætsfaciliteter. I (B) var der en nærvedliggende svømmehal, fodboldbaner og en hal som de kunne benytte. I (L) var det lidt sværere at komme til fordi disse faciliteter kunne være optaget af den lokale klub.

Generelt gav medarbejderne i begge klubber udtryk for at det var blevet sværere at komme med gode tilbud til de unge pga manglende økonomi i kommunen. Men især i (L) undrede man sig over at klubben skulle have meget små lokaler når der på en aften kunne samles 50-60 unge. De lokaler som klubben i (L) er i er nogle som den lokale 10 klasse på skolen skal bruge i deres hverdag og derfor vil skolen meget gerne have ungdomsklubben væk fra skolens område. Det vi så imens vi var derude var at mange af de unge valgte at stå udenfor fordi ellers ville pladsen inde i klubben blive for trang. Dette medtførte så de problemer som jeg tidligere har beskrevet at de unge kommer udenfor og bliver nemmere at komme i kontakt med for de unge, der er for gamle til at komme i ungdomsklubben og som medarbejderne beskriver som dårlige bekendtskaber for især de yngste i ungdomsklubben. Denne problematik opstod ikke i klubben i (B) af flere grunde. Jeg tror at for det første så var der ikke det antal unge de aftenener vi var i klubben men tror også at tilbuddene i (B) er langt mere mangfoldige. Der er plads til musikskoler og andre lignende tilbud, der gør at man ikke taber de unge, der ikke er glade for idræt men langt hellere vil have det kreative element i deres liv. Dette kan medføre at, hvis konkurrence elementet og de maskuline værdier er for store i ungdomsklubberne så vil nogle piger finde andre steder at tage hen. De aftener vi var i klubben i (B) var det utrolig få piger vi så.

Der kan være en problematik ved at skulle have tilbud, der henvender sig begge køn men kan også være der er nogle kulturelle og religiøse forskelligheder, der gør at klubben er nød til at være meget åben i sin væremåde for at alle kan føle sig velkommen. I (B) prioterede man at kunne inkludere såvidt som muligt. Dette gjorde man fx ved at holde en nytårs frokost i stedet for en julefrokost, de få gange man lavede mad var det primært uden svinekød og havde klubben et overnatnings arrangement tilbød man at piger med en muslimsk baggrund at de kunne sove i et andet klasselokale sammen med andre piger så de ikke skulle sove i samme rum som drengene så der ikke kom problemer med pigernes forældre. Om det så inkluderer nogen og ekskluderer andre vil jeg ikke komme ind på her.

Dette er nogle af de tanker vi har haft som gruppe.

indtryk af besøg i ungdoms klubber

i den først klub blev mine egne forventninger manet i jorden da der var langt mere roligt end først forventet de unge faktisk ikke tog notis af hvor man kom fra, man var bare den man var.
dette var også holdninger iblandt de ansatte.

i tilbudet til de lidt ældre unge i midtbyen var det meget den samme grundholdning man gik ud fra der, men samtidig gjorde de også rigtig meget ud af at, det var de unge selv der skulle bestemme over facilitetterne, og de ansatte var der som rådgivere og vejledere for.

Begrundelse af metodevalg.

Vi har valgt at fokusere på kvalitative metoder til vores feltarbejde. Vi laver interviews som vi laver lydoptagelser af og transkriberer dem efterfølgende så de kan bruges til vores skriftlige opgave. Dette har vi valgt fordi vi ikke mener at en kvantitativ metode kan bruges hos os. For at kunne få et retvisende billede af hvad de unge gør og mener så mener vi ikke at det antal besvarelser fra de unge, som der er brug for for at få et tilfredsstillende resultat kan opnås.

Men for at få en metodetriangulering har vi valgt at bruge eksisterende forskeres resultater med målgruppen og inddrage den i vores opgave. Dette vil vi bruge til at sammenligne med vores resultater som vi har fået igennem interviews og se om der er sammenfald eller forskelle imellem de 2 resultater.

Første uge i feltet

Så er første uge i feltet overstået. Vi har været i klub Nør i Randers

Synes vi har fået en masse gode samtaler med de unge og personalet. Især vores interviews har givet en masse at arbejde videre med og en masse stof til eftertanke.

Næste uge skal vi til Auning i en ungdomsklub der. Bliver spændende at se forskelle og ligheder imellem de to klubber.

Vi overvejer om vi vil bruge spørgeskemaer for at få de unges baggrund i en undersøgelse.

for forståelse

min for forståelse af området omkring Nørrevangsskolen går meget på at jeg selv har boet i området i en periode, og det har efterladt et indtryk på mig at det ikke er familier med store ressourcer der boer i dette kvarter. Der er mange indvandre familier i området og de kommer fra forskellige steder af verdenen.

hvad angår Auning har jeg det indtryk at der ikke specielt mange men dog stadig nogen indvandre i byen, og da det er en lille by virker det lidt som om at alle kender alle. så vidt jeg har forstået er det specielt omkring et kvartet der hedder centervej der boer flest med anden etnisk baggrund end dansk.