tirsdag den 17. maj 2011

Gruppearbejde - tirsdag d. 17 maj.

Hvilken betydning har køn, alder, social baggrund og etiske værdier for pædagogens faglige identitet?
- Vi har valgt at tage en mandlig pædagog i et klubtilbud for 13-18 årige med en procent del på 50 af anden etnisk baggrund!For ham har det stor betydning. I kraft af hans køn (mand), alder (over de 40), hans sociale baggrund (er opvokset i sydøst europæisk land) og de holdninger han medbringer sig fra sit liv gør at han nemmere kan vejlede de unge i klubben!

Hvilke livsbetingelser har jeres målgruppe og hvilken betydning har dette for deres identitet og udvikling?
- Det har vi sku da ikke undersøgt! men en tæt knyttet voksen har udtalt at de lever sådan forholdsvis normalt. dog lever de fleste af de unge her jo i en ghetto. det kan påvirke dem i en retning.

Hvad er tilbudets grundlag, indhold og mål med deres pædagogiske indsats i forhold til målgruppen? - Hvad har målgruppen brug for af støtte? og hvad skal pædagogen udvikle?
- Det er at skabe relationer og give de unge et tilbud om aktivering og socialisering. Indsatsen var ved kontinuerlig dialog til voksen kontakt. Målgruppen har brug for at have det fristed som de er blevet tilbudt. Pædagogerne skal på en ikke synlig måde, igennem deres kontinuerlige dialoger med de unge, danne og hjælpe de dem hvor de er.

Hvordan oplever målgruppen de tilbud de er knyttet til? - hvad siger og oplever målgruppen? og hvad siger og oplever pædagogerne?
- Målgruppen oplever tilbuddet som værende et fristed hvor de kan hænge ud med deres venner, dog var der ikke mange der benyttede tilbuddet imens vi var i feltarbejdet. De unge sagde ikke så meget.. dem der var der, nød det jo, men det var som sagt en lille skare. De voksne sagde at det svingede meget i deltagerantal, men også at når deres klub så havde lavet en fed ting, var alle de unge hos dem.

Beskriv hvordan og i hvilken grad at målgruppen indgår i de 4 typer af arenaer for praktisk deltagelse/praksisfællesskaber (jf. figuren i dagens tekst side 316) - hvilken betydning har praksisfællesskaberne for målgruppens dannelse?
- Da vi ikke har nok kendskab til målgruppen (unge med anden etnisk baggrund) vil vi bruge bogen “de vilde unge i Aalborg øst” skrevet af Sune Qvotrup Jensen. til at beskrive de 4 typer af arenaer for praktisk deltagelse/praksisfællesskaber. i tilhørsfællesskabet er de jo en lille gruppe der typisk bliver ekskluderet af de andre. derved opnår de autonomi og danner deres egen subkultur. i værdigfællesskabet kan man se at de ikke er bundet af skolen (den opfattes som straf), det at mødes med venner og udveksle underdominerende ord giver mening for dem, da det for det første skubber det ubehagelig ved ordene væk, og er med til at danne en kultur hos dem selv. I medborgerfællesskabet oplever man de unge har fællesskab inde i klubben tiltrods for at de ikke kan overholde klubbens “Regler”. I Arbejdesfællesskabet finde man ikke det store, de er unyttige, på ingen måde selvforsøgene eller sådan.

1 kommentar:

  1. Hej Christian, Joakim og Kasper

    Ja nu nærmer tiden sig for afleveringen - jeg mangler stadig her på bloggen at kunne læse om f.eks. noget mere om litteratur I har læst om etniske unge, og sammenholdt med de observationer I har gjort I jeres feltarbejde herunder noget om flerkulturelle miljøer. Derudover mangler jeg inddragelse af de teorier som binder sig op til de CKF`er I har valgt ud til netop jeres feltarbejde, ligesom den kulturel, politisk, økonomisk og historisk kontekst ikke er diskuteret her på bloggen. Selve metodedelen, Feltarbejdet som metode - kort sagt brug tema 3 papiret som tjekliste om I nu har fået bearbejdet de områder som der er stillet krav om heri. Husk alle tre at få skrevet her på bloggen
    Hilsen
    Susanne

    SvarSlet