Vi har været i en ungdomsklub i en større provinsby med over 50 procents indvandrere (B) og i en klub i en landsby i en yderkommune med ca en procent (L). Hvor der i klubben i den større provinsby bliver lagt vægt på dialogen når der er konflikthåndtering så (L) bliver der mere brugt konsekvenspædagogik. Hvis de unge laver noget forkert så bliver de sendt væk fra klubben. I (B) bliver der fortalt, hvordan klubmedarbejderne gerne vil have tingene i (L) bliver der fortalt, hvad de unge ikke må.
Når vi har spurgt til, hvordan de unge behandler møblementet og de rekvisitter de unge kan bruge i klubben får vi at vide at i den klub (L) er der blevet smadret flere ting såsom et tæppe på billiardbordet. I yderkommunen har de haft problemer med at ældre unge gerne vil stå udenfor klubben og det tiltrækker nogen af klubmedlemmerne til at stå ude ved dem. evt for at ryge men også for at stå sammen med de store drenge. En medarbejder i klubben fortalte at dette skete ofte og hun så det som et tegn på at i en lille landsby mangler de ældre unge tilbud som de kan fordrive tiden med. I (L) er noget af det eneste tilbud til de unge idrætten i hallen og å¨de nærliggende baner. Hvis de unge ikke er interessede i dette "driver" de den af i parker, på bænke i dagtilbuddene eller udenfor klubben.
I både (B) og (L) har tonen været hård. Den er meget ekspressiv maskulin i sin udtryksform. Dette gælder både de unge i mellem men også melem de unge og de ansatte kan der være smådrillerier som der tilsyneladende ikke skabes konflikter af. Det er ligesom at det er en del af dagligdagssproget og det er accepteret sålænge at sproget ikke bliver personligt.
Vi har i gruppen forsøgt os at komme ind på livet af de unge og har interviewet de voksne. De unge har for det meste reageret med mistro imod at vi tre pædagogstuderende er kommet ud for at skulle observere dem. Denne mistro har desværre gjort at det har været svært at stille , i de unges øjne, såkaldte kedelige spørgsmål. Det vi har gjort i stedet for er at prøve at gå ind i det fælles tredje med de unge for at skabe relationen. Rent etisk har vi valgt at fortælle at vi var studerende, som skulle ud at være sammen med dem pga det var en del af studiet. I (L) fik vi at vide at det ikke var nemt for udefrakommende at komme ind i deres omgangskreds som udefrakommende. (L) havde et samarbejde med andre klubber i kommunen og det var først efter et års arbejde at de kunne se resultaterne af det tætte samarbejde med en nærliggende klub at der kom positive resultater ud af det. Men ligeså snart de to nærliggende klubber skulle være sammen med en klub fra den anden ende af kommunen så kunne der nemt opstå problemer og der blev skabt en slags dem og os. For at nedbryde dette brugte gruppen argumenterne at den ene af os bor i (L) og jeg har gået i skole i (L). Ligesom for at signalere at vi var en af "deres egne". Problemet i (B) var egentlig at der ikke kom så mange unge i den periode vi var i klubben. Højst 10-15 stykker på en aften, hvor i (L) var der 50-60 stykker på den aften, der kom flest.
I (L) var der som tidligere skrevet meget få med anden etnisk baggrund end dansk og de få, der var var ofte adopteret af danske forældre. Disse unge havde det heller ikke nemt ved at komme ind i fællesskabet blandt de andre unge. For at de blev accepteret i fællesskabet skulle de opnå en status. Denne status kunne fx være at de bare var rigtig gode til fodbold. I (L), hvor sport er en af de få kulturelle tilbud, der er i byen så giver det meget status at være god til det. I henhold til Kaspers linjefag har vi spurgt indtil musikken i begge klubber. I (B) havde man DJ kursuses men i (L) var interessen for disse musikindslag ikke specielt store. Som det blev beskrevet af en medarbejder så var man en bøsserøv, hvis man som fyr gerne ville sidde og spille guitar.
For at inddrage SKB, der er Christians og mit linjefag har vi valgt at fokusere på, hvad er det ungdomsklubberne tilbyder de unge. Vi har kunnet se nogle fællesnævner såsom slik og sodavandssalg. Begge steder har vi spurgt til, hvordan det kan være at dette er tilfældet og begge steder får vi at vide at det er ligesom en del af en ungdomsklub. Både i (B) og i (L) har diskussionen været om, hvad der kunne gøres for at fremme det sundhedsfremmende. I (B) har klubben tidligere haft slush ice maskine men denne blev fjernet pga meget højt sukkerindhold. De havde også salg af frugt i deres kiosk. I (L) havde man tidligere solgt pizza og andre typer af lignende mad. Nu var man begyndt at lave hjemmelavet mad og bruge ingridienser med mindre fedt i. Den kommune som (L) ligger i har haft en frugtordning, hvor de to samarbejdende klubber delte en kasse frugt. Det frugt blev så skåret i små mundrette bidder, der så indbydende ud og det medførte at sliksalget faldt med 50 procent. Denne ordning blev så sparet væk af kommunen og det har så medfulgt at sliksalget er gået tilbage på det niveau det havde før ordningen kom til. I Begge klubber men især klubben i (B) tilbød en masse fysiske aktiviteter og kunne bruge de nærvedliggende idrætsfaciliteter. I (B) var der en nærvedliggende svømmehal, fodboldbaner og en hal som de kunne benytte. I (L) var det lidt sværere at komme til fordi disse faciliteter kunne være optaget af den lokale klub.
Når vi har spurgt til, hvordan de unge behandler møblementet og de rekvisitter de unge kan bruge i klubben får vi at vide at i den klub (L) er der blevet smadret flere ting såsom et tæppe på billiardbordet. I yderkommunen har de haft problemer med at ældre unge gerne vil stå udenfor klubben og det tiltrækker nogen af klubmedlemmerne til at stå ude ved dem. evt for at ryge men også for at stå sammen med de store drenge. En medarbejder i klubben fortalte at dette skete ofte og hun så det som et tegn på at i en lille landsby mangler de ældre unge tilbud som de kan fordrive tiden med. I (L) er noget af det eneste tilbud til de unge idrætten i hallen og å¨de nærliggende baner. Hvis de unge ikke er interessede i dette "driver" de den af i parker, på bænke i dagtilbuddene eller udenfor klubben.
I både (B) og (L) har tonen været hård. Den er meget ekspressiv maskulin i sin udtryksform. Dette gælder både de unge i mellem men også melem de unge og de ansatte kan der være smådrillerier som der tilsyneladende ikke skabes konflikter af. Det er ligesom at det er en del af dagligdagssproget og det er accepteret sålænge at sproget ikke bliver personligt.
Vi har i gruppen forsøgt os at komme ind på livet af de unge og har interviewet de voksne. De unge har for det meste reageret med mistro imod at vi tre pædagogstuderende er kommet ud for at skulle observere dem. Denne mistro har desværre gjort at det har været svært at stille , i de unges øjne, såkaldte kedelige spørgsmål. Det vi har gjort i stedet for er at prøve at gå ind i det fælles tredje med de unge for at skabe relationen. Rent etisk har vi valgt at fortælle at vi var studerende, som skulle ud at være sammen med dem pga det var en del af studiet. I (L) fik vi at vide at det ikke var nemt for udefrakommende at komme ind i deres omgangskreds som udefrakommende. (L) havde et samarbejde med andre klubber i kommunen og det var først efter et års arbejde at de kunne se resultaterne af det tætte samarbejde med en nærliggende klub at der kom positive resultater ud af det. Men ligeså snart de to nærliggende klubber skulle være sammen med en klub fra den anden ende af kommunen så kunne der nemt opstå problemer og der blev skabt en slags dem og os. For at nedbryde dette brugte gruppen argumenterne at den ene af os bor i (L) og jeg har gået i skole i (L). Ligesom for at signalere at vi var en af "deres egne". Problemet i (B) var egentlig at der ikke kom så mange unge i den periode vi var i klubben. Højst 10-15 stykker på en aften, hvor i (L) var der 50-60 stykker på den aften, der kom flest.
I (L) var der som tidligere skrevet meget få med anden etnisk baggrund end dansk og de få, der var var ofte adopteret af danske forældre. Disse unge havde det heller ikke nemt ved at komme ind i fællesskabet blandt de andre unge. For at de blev accepteret i fællesskabet skulle de opnå en status. Denne status kunne fx være at de bare var rigtig gode til fodbold. I (L), hvor sport er en af de få kulturelle tilbud, der er i byen så giver det meget status at være god til det. I henhold til Kaspers linjefag har vi spurgt indtil musikken i begge klubber. I (B) havde man DJ kursuses men i (L) var interessen for disse musikindslag ikke specielt store. Som det blev beskrevet af en medarbejder så var man en bøsserøv, hvis man som fyr gerne ville sidde og spille guitar.
For at inddrage SKB, der er Christians og mit linjefag har vi valgt at fokusere på, hvad er det ungdomsklubberne tilbyder de unge. Vi har kunnet se nogle fællesnævner såsom slik og sodavandssalg. Begge steder har vi spurgt til, hvordan det kan være at dette er tilfældet og begge steder får vi at vide at det er ligesom en del af en ungdomsklub. Både i (B) og i (L) har diskussionen været om, hvad der kunne gøres for at fremme det sundhedsfremmende. I (B) har klubben tidligere haft slush ice maskine men denne blev fjernet pga meget højt sukkerindhold. De havde også salg af frugt i deres kiosk. I (L) havde man tidligere solgt pizza og andre typer af lignende mad. Nu var man begyndt at lave hjemmelavet mad og bruge ingridienser med mindre fedt i. Den kommune som (L) ligger i har haft en frugtordning, hvor de to samarbejdende klubber delte en kasse frugt. Det frugt blev så skåret i små mundrette bidder, der så indbydende ud og det medførte at sliksalget faldt med 50 procent. Denne ordning blev så sparet væk af kommunen og det har så medfulgt at sliksalget er gået tilbage på det niveau det havde før ordningen kom til. I Begge klubber men især klubben i (B) tilbød en masse fysiske aktiviteter og kunne bruge de nærvedliggende idrætsfaciliteter. I (B) var der en nærvedliggende svømmehal, fodboldbaner og en hal som de kunne benytte. I (L) var det lidt sværere at komme til fordi disse faciliteter kunne være optaget af den lokale klub.
Generelt gav medarbejderne i begge klubber udtryk for at det var blevet sværere at komme med gode tilbud til de unge pga manglende økonomi i kommunen. Men især i (L) undrede man sig over at klubben skulle have meget små lokaler når der på en aften kunne samles 50-60 unge. De lokaler som klubben i (L) er i er nogle som den lokale 10 klasse på skolen skal bruge i deres hverdag og derfor vil skolen meget gerne have ungdomsklubben væk fra skolens område. Det vi så imens vi var derude var at mange af de unge valgte at stå udenfor fordi ellers ville pladsen inde i klubben blive for trang. Dette medtførte så de problemer som jeg tidligere har beskrevet at de unge kommer udenfor og bliver nemmere at komme i kontakt med for de unge, der er for gamle til at komme i ungdomsklubben og som medarbejderne beskriver som dårlige bekendtskaber for især de yngste i ungdomsklubben. Denne problematik opstod ikke i klubben i (B) af flere grunde. Jeg tror at for det første så var der ikke det antal unge de aftenener vi var i klubben men tror også at tilbuddene i (B) er langt mere mangfoldige. Der er plads til musikskoler og andre lignende tilbud, der gør at man ikke taber de unge, der ikke er glade for idræt men langt hellere vil have det kreative element i deres liv. Dette kan medføre at, hvis konkurrence elementet og de maskuline værdier er for store i ungdomsklubberne så vil nogle piger finde andre steder at tage hen. De aftener vi var i klubben i (B) var det utrolig få piger vi så.
Der kan være en problematik ved at skulle have tilbud, der henvender sig begge køn men kan også være der er nogle kulturelle og religiøse forskelligheder, der gør at klubben er nød til at være meget åben i sin væremåde for at alle kan føle sig velkommen. I (B) prioterede man at kunne inkludere såvidt som muligt. Dette gjorde man fx ved at holde en nytårs frokost i stedet for en julefrokost, de få gange man lavede mad var det primært uden svinekød og havde klubben et overnatnings arrangement tilbød man at piger med en muslimsk baggrund at de kunne sove i et andet klasselokale sammen med andre piger så de ikke skulle sove i samme rum som drengene så der ikke kom problemer med pigernes forældre. Om det så inkluderer nogen og ekskluderer andre vil jeg ikke komme ind på her.
Dette er nogle af de tanker vi har haft som gruppe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar